UdstillerUnivers

Velkommen til universet for udstillere på ArtNordic. Her kan du finde how-to videoer, informationer og alt andet, som du har brug for som udstiller.

Introduktion til UdstillerGuide

Generel information

Art-Nordic salgs- og kunstmesse afvikles den 26. – 28. november  2021 midt i København på Lokomotivværkstedet med deltagelse af op mod 250 kunst­nere fra ca. 30 nationer.

Standleje

Prisen for at deltage som udstiller er rimelig, og du kan vælge at udstille sammen med en anden udøvende kunstner og spare ca. 50 % ved at dele din standplads. Et mindre gebyr pålægges, hvis I deler en standplads, blandt andet fordi I skal optages i vores katalog, der er gratis for alle, der har interesse i at følge de udstillende Art-Nordic kunstnere optaget i 2021.

Forplejning og parkering

Mad, kolde og varme drikkevarer kan købes på salgs- og kunstmessen. Parkering forefindes tæt på Lokomotivværkstedet mod betaling.

Bestil i god tid

10.000 m2 er disponible til de udtagne kunstnere. I de seneste 6 år har Art-Nordic været udsolgt, måneder før kunstmessen gik i gang, og vi forventer det samme kan ske med Art-Nordic i 2021.

Skandinaviens største

Med +79.000 besøgende gæster de seneste 6 år fra 6 verdensdele er den Skandinaviens største salgs- og kunstmesse.

Ca 4.000 besøgende har på Facebook anmeldt og tildelt Art-Nordic 4.5**** af de maksimale 5*****, der kan tildeles.

De besøgende

Art-Nordic tiltrækker mange forskellige besøgende, der interesserer sig for kunst. Vi ser mange privatpersoner men også gallerier og kunstforeninger fra ind- og udland. Og kunstmesserepræsentanter fra store dele af verden, som også følger kunsttrends i jagten på unik kunst af høj kvalitet til prisen. Blandt dem, der tidligere har inviteret sig selv, er blandt andre Hearst Publishing, og Sotheby’s fra London.

Din fortjeneste

100 % af det, du sælger, er dit. Art-Nordic tager sig ikke betaling for den kunst, du sælger før, under eller efter den årlige kunstmesse.

Art Nordic er dedikeret til samtaler om kunst og til mødet mellem kunstner og beskuer, værk og menneske.

How-to videoer

Er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du se vores how-to videoer.

Køb adgang til online galleri

Vil du gerne sætte dine værker til salg i vores online galleri, kan du købe adgang her.

Ansøg om stand

Tryk på knappen for at åbne ansøgningsskemaet.

Sådan logger du ind

Når du har booket en stand, kan du logge ind og redigere din kunstnerside. Se her, hvordan du logger ind og hvordan du får gensendt dit password, hvis det er blevet væk.

Opret din kunstnerside

Har du en stand på Art Nordic?

Alle kunstnere, der deltager på Art Nordic, bliver vist i vores online katalog. Du kan uploade op til 5 værker i et galleri, et portræt, en beskrivelse og kontaktinformationer.

OBS! Værker, du uploader i galleriet, SKAL være med på messen!

Har du købt plads på det online galleri?

Når du har købt adgang, kan du oprette en kunsterside.

Deltager du også i messen, er det den samme kunstnerside, der bliver vist.

Opret værker til salg

Har du købt plads i det online galleri, kan du oprette 5, 10 eller 15 værker. Se her, hvordan du opretter dem.

FAQ

Vigtigt

Al kunst skal være pakket ned søndag d. 28. november mellem kl. 17:00 og kl. 22:00. Nedtagning FØR kl. 17:00 er ikke tilladt! Der kan forventes en bod på DKK. 2.000,- hvis dette ikke overholdes.

Afhentning af kunst via fragtfirma, skal foretages SENEST mandag d. 29. november inden kl. 10:00. Lykkedes det ikke at afhente kunsten inden kl. 10:00 vil Lokomotivværkstedet kræve en bod på DKK. 2.000,- (EUR. 300,-) pr. påbegyndt time.

DENNE ANVISNING SKAL TAGES BOGSTAVELIGT OG KAN IKKE ÆNDRES!

Hvornår kan jeg opsætte min kunst?

Der er mulighed for at opsætte sin kunst torsdag d. 25. november efter kl. 17.00, samt og fredag d. 26. november kl. 8.00-12.00.

Hvordan sætter jeg min kunst op?

Guide til ophængning af billede ved hjælp af s-krog (60 mm blanke) og snor (medbringes selv). Små s-kroge kan bestilles ved tilmelding.

Hvor bestiller jeg ekstra udstyr til min stand?

Du finder oversigten over tilbehør til standene her.

Kan jeg få fribilletter til Art Nordic?

Du vil modtage 2 gratis adgangsbilletter.

Hvordan transporter jeg min kunst ind i hallen?

Vi har til flere sækkevogne og vogne, som Art Nordic stiller til rådighed inde i hallen. Der vil også være mulighed for at låne stiger.

Kan jeg bruge jeres logo til at promovere at jeg deltager i messen?

Logoerne kan bruges frit til promovering på Facebook, Instagram, Linkedin, mails, personlige plakater/opslag osv. Du finder dem her.

Hvordan med aflysninger?

I tilfælde af afbestilling fra udstillers side inden 1. oktober 2021 tilbagebetales det fulde beløb minus administrationsgebyret på 299 kr. og 1.500 kr. i afbestillings-fee.

Ved afbestilling efter 1. oktober 2021 er tilbagebetaling ikke muligt.

I tilfælde af, at Art Nordic 2021 aflyses af arrangørerne, tilbagebetales det fulde beløb minus administrationsgebyr på 299 kr. Dette gælder uanset, hvornår aflysningen finder sted.

Hvor kan jeg parkere?

Se parkeringsmuligheder her

Af- og pålæsning (udstillere):
Indgang port 1.

P-BILLET TIL LANGTIDSPARKERING I 4 DAGE (kun udstillere)
P-billet til langtidsparkering 25. november kl. 17.00 til 28. november 2021 kl. 24.
Gælder for parkering på område P1 og P2 (se kort)

Deadline for bestilling: Senest den 1. oktober 2021.

Bestilles på mail:

Er der borde ved min stand?

Borde er ikke med i stand lejen. Men kan lejes her. Du er velkommen til at medbringe dit eget bord eller borde.

Er der stole ved min stand?

Der hører en stol til hver stand. Ekstra stole kan lejes her. Du er velkommen til at have din egen stol og evt. flere stole med.

Hvor store er standvæggene?

Størrelse: 250 cm x 100 x 1,6 cm (16mm)

Er der lamper ved min stand?

Der er 6 LED-spots pr. stand. Disse er LED-spots som er fastgjort direkte på væggen, i en arm der rager 30 cm ud. Ekstra spots kan lejes, men her skal du gøre dig flere overvejelser. Du er velkommen til at tage egne spots med, så længe de bliver sat ordentligt op, og det ser pænt ud. Du skal dog være opmærksom på, at dette kræver at du tilkøber el-udtag (1000w) til standen, og husker at tage forlængerledninger med.

Skal jeg være opmærksom på lyset ved min stand?

Da der kommer meget dagslys ind i Lokomotivværkstedet, er det ikke sikkert du behøver flere spots.

En anden faktor der spiller ind er, om du har lyse eller mørke billeder. De mørke ’sluger’ mere lys, hvor de lyse lyser mere op. Og det er vigtigt ikke at overbelyse.

Kunderne har jo, som oftest, ikke så stærkt lys i deres hjem, hvilket vil betyde at hvis de falder for et billede (der er overbelyst) kan de blive slemt skuffede derhjemme. Vi har sågar hørt om nogen der kom tilbage med et billede, fordi billedet ikke var det samme, da de kom hjem med det – grundet lyset.

Er der strøm ved min stand?

Hvis du skal bruge elektricitet på din stand, kan du tilkøbe et el-udtag (el-udtag, 1.000 watt) her.

Overnatning

Booking af overnatning er udstillers eget ansvar.
Art-Nordic anbefaler 3 hoteller indenfor 1 km fra Lokomotivværkstedet.
Det betyder at du kan parkere din bil på hotellet, og undgå parkerings problemer ved Lokomotivværkstedet.

Tivoli Hotel & Congress Center
Arni Magnussons Gade 2
1577 København V

Tlf: +45 4487 0000

Booking

Scandic Sydhavnen
Sydhavns Plads 15
2450 København SV

Tlf: +45 8833 3666

Booking

Wakeup Copenhagen
Carsten Nieburhs Gade 11
1577 København V

Tlf: +45 4480 0000

Booking

X
X